Tomater frø

Sådan dyrker du tomater i Danmark. Få alle tipsene til at dyrke de bedste tomater fra tomatfrø nedenfor billederne -> -> ->


Spar {{product.SalePercentage}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

Hvornår skal man så tomatfrøene?

Jeg begynder altid at så tomatfrøene i marts. Få gange smittes jeg af iveren fra Instagram og Facebook og begynder allerede første marts – andre gange venter jeg til midt i marts, og det gode kommer til de, der venter, kan jeg hilse og sige. Tomatfrøene spirer nemlig hurtigt, og pludselig har man høje eller endda ranglede høje planter, som er SÅ klar til at komme ud i drivhuset eller på friland, men temperaturen udenfor og i drivhuset er ikke lune nok til at modtage tomatplanterne.

Skal man fjerne bladene på tomater?

Mange tomatplanter skal have fjernet de skud, der dukker op i bladhjørnerne. Bladhjørnerne er der, hvor stænglen og en gren mødes. Her kommer der små skud, der udvikler sig til store grene, hvis de ikke fjernes, og drivhuset kan blive et sandt virvar af grene og blade, som lukker af for både lys og luft til tomaterne.

Ude i naturen er der ingen, som fjerner disse sideskud, så tomatplanten galoperer bare derudaf og får også mange tomater alligevel. Inde i haven eller drivhuset kan man ikke tillade planten dette uden at det går ud over høsten.

Der findes dog også tomatsorter, som er busktomater og derfor ikke skal knibes. Disse skal allerhøjest have fjernet lidt dækkende og evt. gulnende blade af og til for at give tomaterne de bedste vilkår for modning.

De andre tomater (indeterminante sorter) skal knibes, men nogle gange får jeg også glemt at skud et sted eller to, som så pludselig har udviklet sig et en ekstra sidegren med tomater. Her får den ofte lov at blive siddende og bliver så bare støttet med en ekstra snor omkring de tunge klaser. Det ser rodet ud, men tomater skal der nok komme på alligevel.

Hvornår er en tomat moden?

Når vi køber tomater i butikkerne, er de ofte høstet lidt for tidligt, så de stille og roligt kan ligge og eftermodne uden at blive overmodnet og klar til at blive kasseret. Det er sådan, vi er vant til at smage dem: lidt hårde i skindet og uden ret meget smag. Når du selv har tomater, har du også selv råderetten over, hvornår tomaterne skal høstes. Måske høster du dem, som du er vant til at købe dem, men hvis du prøver at lade dem blive lidt rødere (hvis det er røde tomater) og lidt blødere i skindet, vil du opleve en kæmpe stor forandring i smagen. Tomaten bliver med andre ord mere moden. Jeg plejer at mærke mig frem til, hvilke tomater, jeg skal høste på et givent tidspunkt, og det gyser i mig, når jeg ser nogen høste deres egen tomater på et blegrødt stadie, fordi de ikke kender til andet.

Hvilke farve tomat smager sødest?

Generelt kan man sige, at de sorte tomater er de sødeste. Så kommer de gule, og så de røde. Der er selvfølglig forskel på sorterne, men som regel holder det stik. Der er mindre syreindhold i de gule, orange og sorte tomater.

Bedste opskrift på tomater på glas

Ingredienser:
•    Friske tomater. F.eks. Principe borghese, Roma eller San Marzano
•    Ekstra jomfru olivenolie
•    Frisk basilikum
•    Hvidløg (valgfrit)
•    Tørrede krydderurter (fx rosmarin, timian, oregano)
•    Salt og peber


Instruktioner:
1.    Vask og skær tomaterne i stykker. Du kan også skrælle tomaterne, men det er valgfrit.


2.    Fjern frø og overskydende væske med fingrene eller en ske, som skraber det ud af to overskårne tomater.


3.    Bland tomatstykkerne med olie og krydderurter. Det er nemmest at gøre det i en pastpose.


4.    Tør tomaterne: Forvarm din ovn til omkring 90-100 grader Celsius. Placer de krydrede tomater på en bageplade, der er foret med bagepapir eller et silikonebaseret tæppe. Sørg for, at tomaterne ikke ligger for tæt, da de skal have luft omkring dem for at tørre korrekt.


5.    Tør i ovnen: Sæt bagepladen i ovnen og lad tomaterne tørre i 6-10 timer, eller indtil de er blevet faste, men stadig let bøjelige. Vend tomaterne af og til, så de får lige meget overalt.


6.    Opbevaring: Når dine soltørrede tomater er afkølet, kan du overføre dem til et sterilt glas. Dæk tomaterne helt med olivenolie for at bevare dem. Opbevar glasset i køleskabet for at forlænge holdbarheden. Soltørrede tomater i olie kan holde sig i flere uger, hvis de er opbevaret korrekt.

  

Gode naboplanter til tomater

Omkring tomatplanterne er der ofte god plads, som selvfølgelig også skal udnyttes. Dels ser det smukt ud med grønne krydderurter ved foden af tomatplanterne, og dels udsender planter stoffer, som de enten kan drage nytte af eller blive hæmmet af. Basilikum, fløjlsblomster, persille, hvidløg og koriander er gode naboplanter.