Grøntsagsfrø

Sådan kan du så dine grøntsagsfrø.  Såvejledning til frøene

Når du køber frø i Frøbutikken, får du altid en solid vejledning med på hver frøpose i, hvordan de pågældende grøntsagsfrø skal sås. Da frøposens størrelse ikke fylder så meget, kan der selvfølgelig ikke stå et helt leksikon på dem. Men vil du vide mere om dine grøntsagsfrø, klikker du blot på billederne i Frøbutikkens webshop, og så kan du læse mere om dem.

Indendørs såning af frø

 Nogle grøntsagsfrø får du mere ud af, hvis du starter tidligt på året med at så dem. Det danske klima tillader desværre ikke denne tidlige start for mange frø, men så kan du tyvstarte dem indenfor, hvor de kan spire ved varmere temperatyre og beskyttet klima. Indenfor passer og plejer du dem så, indtil vejret tillader udplantning- det er typisk i maj/juni, hvor jordtemperaturen er varm nok til at modtage planterne. Mange begår den fejl, at de tror, at fordi solen skinner en dag, så er udplantningen fin, men hvis jorden ikke er varmet nok op, så får planterne et kuldechok, og dine bestræbelser på at få tidlige grøntsager, vil bare være spildt. Så pas også på, at du ikke kommer for tidligt i gang. Når man står med planter, som ikke længere kan være i potten, og jordtemperaturen stadig er for kold, så har man et problem. Du kan købe et jordtermometer her. Det kan godt betale sig at have det liggende i skuffen og så stikke det 10 cm. ned i jorden og aflæse temperaturen.

Udendørs såning af frø

Uanset du sår frøene direkte på voksestedet eller indenfor i potter, så skal du passe på, at du ikke læsser for meget jord hen over frøene. En tommelfingerregel siger ca. 10 x frøets størrelse… medmindre det er de slags grøntsagsfrø, som kræver lys for at spire. Disse grønsagsfrø skal bare trykkes mod den fugtige jord, så de har jordkontakt. Men det kan du se på bagsiden af frøposerne eller her på hjemmesiden.

Hvor mange frø skal jeg bruge?

Frøbutikkens egen serie med frø indeholder generelt flere frø, end du oplever at få andre steder, og vi har gjort det nemt for dig at selv beregne, hvor mange frø, du skal bruge. Her er frøene angivet i antal og ikke i vægt, for ærlig talt: hvem i alverden ved, hvor mange gram ærter der går pr. meter? Så er det nemmere og mere gennemsigteligt at opgive antallet, synes vi i Frøbutikken. Du er sikkert enig.

Når vi nu taler om, hvor mange frø, du skal bruge, så bemærk, at der er mange slags frø, som du kan få både i normal mængde men også mange, som du kan få i endnu større mængde. Når du bestiller en af de x-tra store poser, får du mere end 10 gange så mange frø- men du betaler kun 5 gange så meget. Så disse poser er virkelig super til at dele mellem familie, venner, arbejdskolleger, haveforeninger… you name it.

Sådan forspirer du frø

Nogle grøntsagsfrø er hurtige i optrækket og bliver rimelig hurtigt omdannet til lækre sager, som du kan sætte tænderne i. Andre er længe om at vokse sig store fra frø til grøntsag- måske endda så længe, at vores sæson her i Danmark vil være for kort, hvis vi ikke påbegynder frøspiringen indenfor et stykke tid inden vejret og jorden tillader, at grøntsagsplanterne kommer derud.

Hvis du kan holde ud at kigge på brugte mælkekartoner og andre bøtter fra husholdningen i vindueskarmene, så er de okay at hælde jord og frø i. Er du mere æstetisk, kan du dyrke i pæne potter, som måske endda kan bruges igen år efter år. Uanset hvad du vælger, så skal vandet kunne løbe fra, så lav huller i bunden af bøtterne, hvis der ikke allerede er det og lad så planterne suge vand op gennem disse huller fremfor at plaskvande dem ovenfra. Det kræver lidt øvelse at ramme vandingen, så jorden er tilpas fugtig. Er den for tør, dør småspirerne, og er den for våd dør de også. Prøv dig frem, og så bliver det bedre og bedre, og alligevel kan der opstå forkert fugtighed i noget af det, du har sået, så hele molevitten går til. Det er ærgerligt men heldigvis bare frø til en overkommelig pris.

Bliver du fristet af at få dit eget lille minidrivhus at forspire i, så tag meget gerne låget af, da både temperatur og fugtighed under sådan et glas ofte bliver alt for høj og slår frø og planter ihjel.

Du kan også lave dine egne små potter af genbrugspapir ved at bruge en såkaldt pot maker. Det er rigtig hyggeligt at lave sine egne potter, og børnene kan nemt være med. Heri kan du også hælde jord og frø og dyrke planter. Når planterne er klar til at blive plantet ud i haven eller drivhuset eller i en krukke, så kan du sætte hele papirspotten med jord og plante direkte ned i jorden uden at forstyrre rødderne på planterne. Pottepapiret ved gå i et med jorden.

Hvor meget vand skal frø have?

Indtil frøene har spiret, skal du sørge for, at de får vand hver dag, med mindre det regner godt. Et lille frø, som lige er begyndt at spire, kan absolut ikke tåle, at fugtigheden pludselig forsvinder et par dage, som nogle mennesker kan finde på. Så tørrer de selvfølgelig ind og kan ikke vækkes til live igen.

Er sommeren tør, går der meget god tid med det vanderi, så har du en tønde med opsamlingsvand eller flere, bliver du glad for den. I efteråret eller det tidlige forår er der mere fugtighed i luften, og her behøver du knap være så meget over de såede grøntsagsfrø.

Vanding af grøntsagsfrø er en vigtig del af processen med at dyrke sunde og frodige grøntsagsplanter. Men mængden af vand, der kræves, kan variere afhængigt af forskellige faktorer. Her er nogle generelle retningslinjer, der kan hjælpe dig med at bestemme, hvor meget du skal vande dine grøntsagsfrø:

Start godt: Når du sår grøntsagsfrø, er det vigtigt at sikre, at jorden er jævnt fugtig fra begyndelsen. Før såning kan det være nyttigt at fugte jorden let med en vandforstøver eller sprøjteflaske eller måske bare lave en rille, hvori du vander direkte med vandkanden inden såningen. Dette hjælper frøene med at få kontakt med fugt og stimulerer spiringen.

Undgå oversvømmelse: Det er vigtigt ikke at oversvømme frøene med vand, da dette kan skade dem eller forhindre spiringen. Det bedste er at give jorden en jævn mængde vand uden at skabe vandpytter. Brug en vandkande med en fin hældetud eller en vandslange med en sprøjtedyse for at kontrollere vandstrømmen.

Hold jorden fugtig: Efter såning skal du sørge for at holde jorden fugtig, men ikke konstant våd. Overvåg jordens fugtighedsniveau regelmæssigt ved at stikke fingeren i jorden. Hvis den øverste centimeter eller to af jorden føles tør, er det tid til at vande igen. Vær forsigtig med ikke at lade jorden tørre helt ud mellem vandingerne, da det kan være skadeligt for spiringen og plantens vækst.

Vær opmærksom på vejret: Vejrforholdene spiller en vigtig rolle i vandingen af blomsterfrø. Hvis det er varmt og tørt, vil jorden sandsynligvis tørre hurtigere ud, og du skal muligvis vande hyppigere. Omvendt, hvis der er regnfulde eller køligere forhold, kan vandingen reduceres. Det er vigtigt at tilpasse din vanding til de aktuelle vejrforhold.

Undgå overvanding: Selvom vanding er vigtig, er det også vigtigt at undgå overvanding. Overdreven vanding kan føre til problemer, der kan skade frøene og plantens vækst. Vær opmærksom på tegn på overvanding, såsom gulfarvning af bladene, rådne rødder eller mugdannelse på jordoverfladen. Hvis du bemærker disse tegn, skal du reducere vandingen og justere mængden af vand, du giver.

Husk, at dette er generelle retningslinjer, og vandingsbehovet kan variere afhængigt af specifikke blomsterfrø og lokale forhold. 

Hvor meget sol og varme skal planter have?

Når det kommer til sol og varme til grøntsager i haven, er det vigtigt at forstå, at forskellige grøntsager har forskellige behov. Nogle grøntsager trives bedst i fuld sol og varme, mens andre kan klare sig godt i delvis skygge eller køligere forhold. Her er en generel instruktion, der kan hjælpe dig med at afgøre, hvor meget sol og varme dine grøntsager har brug for:

Fuld sol (mindst 6-8 timers direkte sollys om dagen): De fleste frugtgrøntsager, såsom tomater, agurker, squash og peberfrugter, kræver fuld sol for at trives og producere en rigelig høst. Sørg for at placere disse grøntsager et sted i haven, hvor de får rigeligt med sollys i løbet af dagen. Tag dig i agt for eventuelle høje frugtbuske eller blomster i nærheden, som kan skygge for dem.

Delvis sol (4-6 timers direkte sollys om dagen): Nogle grøntsager, som bladgrøntsager (f.eks. spinat, salat, kål), urter (f.eks. persille, mynte, basilikum) og rødder (f.eks. gulerødder, rødbeder), kan klare sig godt i områder med delvis sol eller skygge. De har stadig brug for noget sollys for at vokse og udvikle sig, men de kan tolerere lidt mere skygge end frugtgrøntsagerne.

Køligere forhold: Nogle grøntsager, som bladgrøntsager, rodkulturer (f.eks. radiser, kålrabi) og ærter, kan trives i køligere vejrforhold. Disse grøntsager kan plantes tidligt på foråret eller sent på efteråret, når temperaturen stadig er relativt lav. De kan også drage fordel af skygge eller delvis skygge i de varmere sommermåneder for at undgå, at de bliver stressede af for meget varme.

Husk, at selvom solen er vigtig for grøntsagernes vækst og udvikling, kan overdreven varme være skadelig. Hvis temperaturen bliver for ekstrem, kan det være en god idé at give nogle former for skygge eller bruge midlertidige overdækninger (f.eks. net eller klude) for at beskytte planterne mod forbrændinger eller overophedning. Hvis du vander på grøntsagerne i solskin, kan vanddråberne også virke forstærkende på varmen og svitse planterne.

Det er også vigtigt at overveje vandingsbehovene for grøntsager i forhold til sol og varme. I solrige og varme forhold kan jorden tørre ud hurtigere, så det kan være nødvendigt at vande hyppigere og give tilstrækkelig fugtighed til rødderne.

Husk at læse og følge de specifikke anbefalinger til hver grøntsag, du dyrker, da der kan være variationer i deres krav til sol og varme afhængigt af sorten og regionen, hvor du bor.

Hvilke slags grøntsagsfrø findes der?

Der findes mange forskellige slags grøntsagsfrø. Mange vælger at så frø til de grønsager, som de plejer at spise, men det er godt at udfordre smagsløgene eller måske øjnene en gang imellem. Hvis du plejer at dyrke røde tomater, så prøv at så frø til gule tomater eller sorte tomater og oplev, hvilken stor forskel der rent faktisk er. Det samme gælder for de forskellige salatfrø, chilifrø, ærtefrø, bønnefrø o.s.v.

Jeg tror, vi har frø til det hele, og ellers er du altid velkommen til at sende en mail om, hvilke grønsagsfrø, du mangler.

Der er grøntsagsfrø til dig, der bor på 8. sal og kun hr en lille vindueskarm at have planter i, til dig, der kun vil dyrke drivhusfrø, til dig, der elsker rodfrugter, til dig, der har meget jord og plads til store græskar og store armbevægelser. Så søg efter de grøntsagsfrø, du kunne tænke dig i søgefeltet oppe i højre hjørne eller sæt dig godt til rette og lad mundvandet løbe, mens du gennemgår de lokkende lister af gode frø til grøntsagsdyrkning.

Kan det betale sig at spire og så sine egne grøntsager?

Uden tvivl kan det betale sig at dyrke dine egne grøntsager. Oveni dette kommer også glæden ved at være selvforsynende og vide, hvad du har givet dine grøntsagsplanter at spise. Men er du ikke overbevist, så lad os tage nogle eksempler (disse priser er fra juli  2023):

1 plante, som vil producere massevis af små skoleagurker (Broumana)koster 2,70 kr.

1 plante, som vil producere hundredvis af ananaskirsebær koster 10 øre.

1 økologisk bladselleri plante koster 1,5 ører.

1 økologisk løg koster 0,9 ører.

En pastinak koster 1,5 ører.

Er du overbevist nu om, at det kan betale sig at dyrke sine egne grøntsager?

Hvad får du ud af at så grøntsager?

At så grøntsagsfrø er en givende og berigende proces, der kan give en bred vifte af fordele og belønninger. Her er nogle af de ting, du kan få ud af at så grøntsagsfrø:

Friske og sunde fødevarer: Ved at så grøntsagsfrø kan du dyrke dine egne friske og sunde fødevarer lige i din egen have eller endda på en altan eller terrasse. Du har fuld kontrol over dyrkningsmetoderne og kan undgå brugen af pesticider og kemikalier, hvilket giver dig mulighed for at høste næringsrige og kemikaliefrie grøntsager til din kost.

Økonomiske besparelser: At dyrke dine egne grøntsager fra frø kan være en økonomisk fordelagtig løsning. I stedet for at købe dyre friske grøntsager i supermarkedet kan du spare penge ved at investere i frø og dyrke dine egne afgrøder. Frøpakker er ofte overkommelige og kan give dig en rigelig mængde frø til at dyrke flere planter.

Forbindelse til naturen: At så grøntsagsfrø giver dig mulighed for at komme i direkte kontakt med naturens cyklus og livets underfulde proces. Du får mulighed for at være en del af vækstens mirakel, se frøene spire og udvikle sig til sunde planter. Denne forbindelse til naturen kan være både beroligende og inspirerende.

Selvforsyning og bæredygtighed: Ved at dyrke dine egne grøntsager bidrager du til selvforsyning og bæredygtighed. Du kan reducere dit aftryk på miljøet ved at producere og forbruge lokalt. Selvforsyning med grøntsager kan også være givende, da du kan føle dig mere uafhængig og sikker på, at du har adgang til næringsrig mad, der er dyrket med omhu.

Håndværk og kreativitet: Såning af grøntsagsfrø giver dig mulighed for at udfolde din kreativitet og engagere dig i en form for håndværk. Du kan eksperimentere med forskellige sorter og dyrkningsmetoder, planlægge og designe din have, og nyde glæden ved at se dine egne grøntsager vokse og trives under din pleje.

Fysisk aktivitet og velvære: At pleje og dyrke dine egne grøntsager involverer fysisk aktivitet og bevægelse. Det kan være en sjov og sund måde at træne på samtidig med at du skaber noget smukt og nyttigt. Havearbejde kan også have en positiv indvirkning på dit velvære og humør, da det giver dig mulighed for at være udendørs, være i kontakt med jorden og nyde naturens skønhed.

Her I Frøbutikken er der både frø til nybegynderen og til de mere øvede.

Har du drivhus, er der rigtig mange spændende frø, der venter på dig, for her kan du både dyrke de gængse frø til drivhuset som tomater, agurker, chili og peberfrugter- men du kan også udnytte drivhuset og dyrke udenfor den almindelige sæson, som andre haveejere må indrette sig efter.

Måske interesserer du dig også for økologiske frø, og så er du havnet det rette sted for at handle økologiske frø. Her er både frø til økologiske grøntsager, frø til økologiske blomster og frø til økologiske krydderurter. Men husk, at selvom du ikke køber økologiske frø, så kan du stadig selv gøre en god indsats og dyrke din jord uden sprøjtegifte.