Frø i ekstra store portioner

I Frøbutikkens frøposer er der generelt mange frø, men har man brug for større mængder frø, er der mange penge at spare ved at handle frø fra hylden med X-tra store portioner. Vi sparer på emballagen ved at hælde flere frø i én pose fremfor mange små.

Få min. 10 gange så mange frø og betal kun det halve. Læs mere i bunden →


Spar {{product.SalePercentage}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

Hvor får jeg billige frø?

Hvis du er vant til at så frø, tør jeg næsten godt vædde på, at du har prøvet at åbne en frøpose og fortvivlet ladet øjet glide rundt i alle hjørner for at tjekke, om det virkelig kan være rigtigt, at der ikke er flere frø i, end de frø, du kan se. Nogle gange er det endda sådan, at de allerstørste frøposer indeholder mindst. Dette er fuldkommen spild af emballage. Og hvor er det bare irriterende at have lavet fine riller og nu skulle til at så, og så mangler der frø til noget af rillen. Det ser ikke færdigt ud med sådan et ophold i blomster- eller grøntsagsrækken.

I forvejen har du nok bemærket, at Frøbutikkens egen serie med frø som regel indeholder flere frø, end der plejer at være i almindelige frøposer. Og er dette heller ikke nok, har du mulighed for at vælge ekstra store portioner frø og derved spare på emballagen. Disse poser er ofte også velegnede til at dele med andre, så I sparer på frøenes pris. At holde udgifterne nede, kan de fleste jo godt lide. Men kort fortalt, så får I mindst 10 gange så mange frø, som en almindelig frøpose i Frøbutikken indeholder, men I betaler ikke 10 gange så meget- kun 5 gange så meget. 

Billige frø giver dig billige grøntsager og billige blomster, så hvis du ofte sår de samme frø, kan du også med fordel købe Frøbutikkens frø i ekstra store portionsstørrelser. Frøene, du ikke bruger i år, kan du som oftest gemme og bruge næste år. De holder den bedste spireevne, hvis de opbevares rigtigt. De billige frø er ikke af anden gode kvalitet, end du plejer at få i Frøbutikken. Det er nemlig nøjagtigt de samme frø uanset størrelsen på frøposerne.

Når du køber billige frø som her, vil du have en kæmpe stor besparelse på dine dyrkede grøntsager, blomster og krydderurter i forhold til, hvis du bare gik ud og købte afgrøderne i en butik.

Kan jeg gemme mine frø til næste år?

Frø kan som udgangspunkt holde sig og spire i flere år. Nogle har en bedre spireevne end andre så som f.eks. agurkefrø (10 år). Jo bedre de opbevares, des længere beholder de spireevnen. Så sørg for at have dine frø opbevaret således:

  • Tørt. Læg ikke frø i et fugtigt udhus eller lignende.
  • Køligt. Læg ikke frøene i et drivhus.
  • Mørkt. Læg ikke frøene i vindueskarmen.