Frøbutikkens klimaplan

Oprettet d.

Frøbutikkens klimaplan
Frøbutikkens klimaplan
Frøbutikkens klimaplan

 

Se her, hvad vi gør i Frøbutikken for at hjælpe klimaet. Her i Frøbutikken vil vi gerne passe på miljøet og forbedre CSR regnskabet- altså det ansvar for samfundet og miljøet, der er så vigtigt for trivsel for os alle sammen. Vi sætter ind på mange punkter og bliver bedre og bedre. Nedenfor kan du se, hvad vi bl.a. gør.

  • Vi genbruger al den emballage, vi overhovedet kan. Også kassefyld selvfølgelig. Vi bruger pakkefyld i større forsendelser, som er 100% genbrugspapir eller bobleplast, som er 50% genbrugsplast. Får vi andet pakkefyld ind i huset fra andre leverandører, genbruges dette også 100%.

  • Vores egen smukke indpakning kan genbruges, når du selv næste gang skal pakke noget ind.

  • De små stofposer kan du også bruge til opbevaring af småting efterfølgende eller måske tørre dine egne frø i til næste års forbrug.

  • Vi bruger miljøvenlig pakketape af papir og belaster ikke miljøet med plastiktape. Når du selv sorterer affald, behøver du ikke fjerne vores papirpakketape fra papkasserne.

  • Vi bruger miljøvenlige forsendelsesposer af sukkerrør, som er CO2 neutraliserende og kan genanvendes til genbrugsplastik.

  • Vi affaldssorterer selvfølgelig alt, så tingene kan genbruges.

  • Vi udsender ikke unødvendige fakturaer eller frøkataloger i papirform men arbejder udelukkende online.

  • Vi tilbyder både dag til dag levering samt levering, hvor Post Nord får flere dage til udbringningen, hvilket hjælper dem til at kunne vente med at køre ud, til bilen er fuld.

  • Frøbutikkens smukke akvarelfarvede frøposer trykkes på et trykkeri, som i mange år har satset stort på miljø og bæredygtighed. Papiret er bæredygtigt, og det samme er trykket. Farverne er baseret på vegetabilsk olie.

  • I Frøbutikkens pauser serveres der økologisk mad/drikke, hvis muligt at fremskaffe .

  • Alle mennesker fortjener måske ikke et KVIK køkken- men alle mennesker fortjener at blive behandlet godt. Her bliver alle hørt og set og har de arbejdsopgaver, der passer bedst til dem. Blandt os har vi også sårbare medarbejdere, som der tages særlige hensyn til. Her er altid en skulder at græde ud ved og masser af plads til latter.

  • For at styrke medarbejdernes trivsel og sammenhold, er der gennem året forskellige frynsegoder og personalearrangementer ud af huset.

  • Vi har både plads til fleksjobbere og til mennesker med socialt frikort. Ind imellem har vi praktikanter med særlige udfordringer og behov, som vi sammen med kommunerne hjælper videre i systemet. Målet er, at alle skal få det bedre og vokse.

  • Ikke kun vi mennesker skal have det godt her i FB. Det er forbudt at slå en flue, edderkop eller lignende ihjel. Alle skal hjælpes ud i friheden igen med følsom hånd.

  • Vi bruger lavenergi pærer i pakkeriet og sænker derved energiforbruget. Opvarmningen sker ved jordvarme.

  • Der er installeret genvex ventilationsanlæg, så varmen genbruges.

  • Rundt omkring i verden har andre mennesker brug for hjælp, så her støtter vi både:

  • Røde kors
  • Red barnet
  • Kræftens bekæmpelse
  • Børnecancerfonden
  • HumanRise via #persilleshjemmedyrk
  • Vi er topsponsor på to hjertestartere
  • Vi støtter sunde organisationer som f.eks:

    1. Økologisk forening

    1. Havenyt

  • Der anvendes ikke kunstgødning eller sprøjtemidler/pesticider i testhaven eller pluk selv marken.
  • Ud over alt dette hjælper vi dig med at blive grønnere ved at levere vi de skønneste frø, som du kan så og dermed gøre hele kloden lidt grønnere.

Vi er på vej sammen.