Græskar. Australian butter. Cucurbita maxima.Frø
Mxgræ25-ID1985-1240
God opskrift på græskar i ovnen. Ca. 12 frø
29,00 DKK
I Frøbutikken har vi mange forskellige græskar, og her lærer du, hvordan du dyrker de bedste græskar til konkurrence eller spisning. Se mere nedenfor → → →
græ25-ID1985-1240
God opskrift på græskar i ovnen. Ca. 12 frø
29,00 DKK
græ19-ID2026-1050
Baby græskar med dejlig smag. Nøgenfrøede kerner, der kan spises. Ca. 10 frø.
33,00 DKK
græ11-ID2053-2189
Miniature dekorationsgræskar, som du ser hos blomsterhandleren. Ca. 15 frø
17,00 DKK
græ29-ID2066-1403
Flot og meget anvendeligt blågråt græskar. Ca. 15 frø
18,00 DKK
græ1-ID2008-1578
Fra år 1700. Perfekt til Halloween. Lækkert til suppe med bacon. Ca. 15 frø.
29,00 DKK
xgræ1-ID2058-8772-US
X-tra stor portion. Fra år 1700. Perfekt til Halloween. Lækkert til suppe med bacon. Ca.195 frø.
145,00 DKK
græ18-ID1987-9905-NL
Perfekt til syltegræskar. Ca. 10 frø.
28,00 DKK
græ23-ID2067-1318-PL
Det perfekte halloweengræskar. Ca. 10 frø.
27,00 DKK
øgræ4-ID2049-6558
Økologisk. Minigræskar med nøddesmag. God til opbevaring. Ca. 13 frø.
29,00 DKK
græ30-ID2073-1411
Flotteste græskar med god spiseevne. Kan syltes og steges. Ca. 5 frø
29,00 DKK
øgræ16-ID2054-1303
Gammel sort. Fransk askepot græskar med sødt kød. Ca. 15 frø.
26,00 DKK
græ21-ID1806-6879
Gammel fransk sort. 5-15 kilo. Ca. 10 frø.
28,00 DKK
øgræ12-ID2034-0143
Økologiske spiselige små græskardelikatesser. Ca. 20 frø.
30,00 DKK
græ10-ID1992-2601
Medaljevinder. Minigræskar til den lille have. Ca. 10 frø
36,00 DKK
øgræ22-ID2066-4454
Økologisk lækker sort. Ca. 25 frø
30,00 DKK
kal1-ID2053-1501
Spiselig eller til dekoration. Ca. 6 frø
26,00 DKK
Græskar vil gerne gro et sted, hvor der er god næring i jorden. Derfor har du sikkert også hørt om folk, der dyrker deres græskarplanter ovenpå deres kompostbunker. Her er der en masse krudt, som de store grøntsager elsker, når de skal spurte derud af i vækst.
Har du ingen kompostbunke eller har brug for flere græskar, end der kan stables ovenpå kompostbunken, må du prøve at skabe gode forhold på jorden. Men næringsrig jord får du brug for.
Har du et sted, hvor ukrudtet vrimler frem, kan du lægge ukrudtsdug hen over og bare lade der være tynde striber, hvori græskarne kan gro. Inden længe ser det super flot ud, når de store planter med deres store græskarblade får dækket dugen.
Der skal endvidere også være godt med sol, så solen kan varme de store græskar op og lade dem svulme op til flot størrelse.
Græskarfrøene kan du så småt begynde at så indenfor fra sidst i april. Du kan også vente til maj/juni og så så dem direkte på voksestedet. Ved at forspire dem indenfor eller i drivhuset på varmemåtte og underbeskyttende boblefolie, giver du planterne længere tid til at nå at modne, før efteråret afslutter græskarsæsonen. Men der er mere håndtering ved at forspire græskarfrø fremfor at bare så dem direkte. Til gengæld kan du ofte undgå, at sneglene æder de små spæde skud, hvis du først sætter græskarplanterne ud, når bladene er lidt større.
Det er ofte en fordel at fjerne nogle af græskarne, som græskarplanterne producerer. Hvis der er for mange på, kan planten simpelthen ikke nå at skaffe nok nærring til alle sammen, og så bliver de ikke ret store. Det kan også blive et problem at få alle græskarne udviklet nok til høsttidspunktet, hvis planterne bare får lov at skyde deres lange ranker afsted.
For at græskarne kan holde sig godt efter høst, er det vigtigt, at du får det gjort på det rigtige tidspunkt. De store basser er først klar til at blive høstet sent på sommeren og oftere først hen i efteråret.
Når stilken er blevet lysebrun og korkagtig at se på, kan du skære eller brække græskarret fra planten. Lad stilken sidde på og undlad at bære græskarne i den, da stilken ellers risikerer at brække af, og holdbarheden nedsættes.
Når tiden nærmer sig, skal du holde øje med vejrudsigten, for er der frost i sigte, skal du redde dine græskar ind, da de ikke tåler frost.
Efter græskarhøsten, kan du lægge dine græskar i fyrrummet et par uger, hvor de i den gode varme ligger og eftermodner. Herefter kan de lægges i et køligere rum, som helst ikke skal komme under 14 grader.
Har du snegle i haven, skal du være over dem i græskarplanternes begyndelse, da de her er på sneglenes menukort. Når planterne bliver lidt større, bliver bladene mere ru og stænglen lidt stikkende, og så er sneglene lige pludselig ikke så sultne efter dem mere. Det samme gælder skallen. Den bliver hårdere og mere besværlig for sneglene at tygge sig igennem.
Men du har også dine våben. Som nævnt kan du forspire planterne. Du kan også sætte klokker over planterne for at beskytte dem i begyndelsen eller servere noget mere lækkert for sneglene. Lægger du en ukrudtsdug hen over en masse grønt ukrudt, dør det indenunder, og er der noget, snegle kan lide, så er det planterester i forrådnelse. De vil derfor slubre planterester i sig fremfor at æde dine vintergræskar.