Agurkefrø

Her hos Frøbutikken finder du et bredt udvalg af agurkefrø, der egner sig perfekt til dyrkning i både have og drivhus. Uanset om du er på udkig efter skoleagurk frø eller almindelige agurkefrø, har vi mange spændende sorter af vælge imellem. Se dem alle her nedenfor.


Spar {{product.SalePercentage}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

Agurkefrø til køkkenhaven, drivhus og syltning

Agurker er en de mest populære planter i de danske drivhuse, og også her hos Frøbutikken er agurkefrøene blandt vores mest populære grøntsagsfrø. Vi forhandler mange forskellige sorter, og vores udvalg rummer både agurker til drivhus og friland. Selvom agurkeplanterne langt hen ad vejen fortrækker varme, så kan flere af dem nemlig også dyrkes direkte i køkkenhaven uden beskyttende glashus.

 

Salatagurken er den klassiske agurk, som de fleste kender, og vi anbefaler disse frø til alle, der ønsker at dyrke velkendte og velsmagende agurker. Vi forhandler dog også både skoleagurk frø og frø til miniagurker, der er velegnede som snacks, samt gode sorter til syltning og mere eksotiske varianter. Ved at klikke på hver enkelt type kan du læse mere om de individuelle sorter og nemt finde ud af, hvilken type agurkefrø der bedst imødekommer dine ønsker.

 

Hvordan sår man agurker?

Ønsker man agurkeplanter, der trives, er det meget vigtigt at vælge det rette tidspunkt til såningen. Agurker er ikke glade for kulde – særligt ikke når planterne er små – og derfor vælger mange også at forspire agurkefrøene indendørs. Dermed kan agurkerne bedre modstå skader fra sen frost. Det er dog ikke kun frost, agurkeplanterne ikke er glade for, da de generelt set ikke trives ved temperaturer under 15 grader. Derfor sår mange også agurkerne i drivhus.

 

Uanset om du planlægger at dyrke agurkerne i drivhus eller i haven, er første skridt at beslutte, om du vil så agurkefrøene direkte eller forspire dem. I alle tilfælde kan forspiring være en god ide, men det er ikke alle, der har mulighed for at have planterne i huset. Valget har dog afgørende betydning for, hvornår du skal så agurkefrøene.

 

Forspiring af agurkefrø

Sås frøene direkte i haven, vil man typiske vælge et tidspunkt omkring midten af maj til starten af juni, men forspirer du dine frø, skal du typisk begynde 3-4 uger før. Du kan derfor forspire dine agurkefrø allerede i slutningen af april og starten af maj. Her plantes agurkefrøene i små potter med så-og-priklejord – ét agurkefrø i hver – og de dækkes med ca. en cm jord. Herefter vandes frøene, men pas på med at give dem for meget vand. Er jorden for våd kan agurkefrøene rådne.

 

Sår du agurkefrøene direkte i haven, skal du ikke blot tage højde for temperaturen, men også for afstanden mellem planterne. Agurker skal have god plads, og du bør derfor så frøene med 50 cm afstand mellem planterne og 100 cm mellem rækkerne. Det samme gælder for de forspirede planter, når de skal plantes ud i enten drivhuset eller køkkenhaven. De kan plantes ud, når de har udviklet 2-3 ægte blade, men vær altid opmærksom på temperaturen. Begynd desuden gradvist at vænne dem til udendørsklimaet 7-10 dage før udplantning.

 

Udplantning, beskæring og høst

Er du blevet fristet af udsigten til at have drivhuset eller haven fyldt med velsmagende, friske agurker, men er du ikke helt sikker på, hvordan du skal gribe opgaven an? Så kan du med fordel tage et kig på vores blogindlæg om blogindlæg om dyrkning af agurker, hvor vi gennemgår processen trin for trin – fra agurkefrø til høst – og giver en masse gode tips.

 

Her gennemgår vi alt, hvad der er værd at vide om pasning af agurkeplanter, og hvordan du kan gøre dit for at undgå de mest almindelige skadedyr og sygdomme, der udgør en risiko for agurkerne. Såningen er kun første skridt, hvis du ønsker en god høst, og derfor har vi lavet en udførlig guide, som kan hjælpe dig med at komme godt i mål.

 

Sådan opbevarer du agurkefrø korrekt

Her hos Frøbutikken forhandler vi billige frø i både almindelige og store frøposer, som er velegnede til dig, der enten skal så mange agurker eller gerne vil have agurkefrø til flere sæsoner. Agurkefrø beholder nemlig spireevnen i 6-10 år, hvis de opbevares korrekt. Som med alle andre frø skal de opbevares tørt, køligt og mørkt, og du bør derfor ikke opbevare frøene i drivhuset sammen med planterne, i et fugtigt udhus eller i vindueskarmen.