Fortrydelsesret og garanti

 

 

 

FORTRYDELSESRET:

 

Som privatkunde har du ret til at fortryde handlen uden begrundelse indenfor 14 dage. Der er ikke fortrydelsesret for erhvervskunder. Du har ikke fortrydelsesret på varer, som laves specifikt til dig

 

Tilbageleveringsfristen er gældende fra den dag, varen modtages hos dig eller den dag hvor varen leveres på det af dig anviste sted. Har du valgt at få varen udleveret til en pakkeboks eller en butik med udleveringssted, gælder tilbageleveringsfristen først fra det øjeblik, hvor varen afhentes. Hvis fristen udløber en weekend eller en helligdag, forlænges fristen til den først kommende hverdag. Hvis en ordre leveres over flere dage, løber fristen først fra den dag, hvor den sidste vare modtages hos dig. Er du i tvivl, så spørg endelig- vi plejer at finde ud af det.

 

Du må prøve og undersøge varen, som du kan og må i en fysisk butik. Frø- og løgposer må ikke være åbnet. Du kan miste dit indbetalte beløb helt eller delvist for varerne, hvis de har været taget i brug eller er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for dem. Varen skal returneres i original og intakt emballage- ellers bortfalder eller mindskes tilbagebetalingen.

For at gøre brug af fortrydelsesretten skal du senest 14 dage efter modtagelsen af varerne sende Frøbutikken en e-mail på info@froebutikken.dk om, hvilke varer du ønsker at returnere. Det er ikke tilstrækkeligt bare at nægte at modtage forsendelsen. Herefter har du 14 dage til at få sendt varen retur til Frøbutikken.

Hvis du undlader at afhente en pakke i en pakkeshop, sendes den tilbage til Frøbutikken efter et vist tidsrum. Du skal her betale for denne retursending + for fremsendelsen. Disse to beløb fratrækkes, inden tilbagebetalingen for din bestilling udføres. Fragtfirmaerne, som har haft din pakke i hænde, vil dokumentere, at du har modtaget information om frist for afhentning samt afhentningssted.

Returvare sendes til Frøbutikken. Billeshavevej 47. 5500 Middelfart. Du har selv ansvaret for at varerne kommer godt frem, så pak dem forsvarligt ind og gem postkvittering og trackingnummer. Varerne skal sendes til nævnte adresse og ikke til en pakkeboks. Sammen med de returnerede varer skal kopi af faktura/ordrebekræftelse vedlægges. Du skal selv afholde udgifterne til tilbageleveringen. Frøbutikken tilbagebetaler dog de udgifter, du havde til forsendelse, da varerne blev købt, hvis samtlige varer på fakturaen returneres. Du bedes udfylde nedenstående fortrydelsesformular og medsende den. Der modtages ikke varer sendt pr. efterkrav eller uden porto.

 

Tilbagebetalingen vil ske til samme betalingskort, som betalingen kom fra. Bankindbetalinger tilbageføres til samme konto, hvorfra beløbet blev betalt. Tilbagebetaling for returnerede varer sker her fra, når varen ankommer her og er blevet kontrolleret. Tilbagebetalingen sker uden unødig forsinkelse.

Hvis du har opnået en mængderabat og herefter fortryder en del af købet og ikke længere lever op til betingelserne for at opnå mængderabatten, vil du ikke længere have krav på værdien af rabatten.


GARANTI OG REKLAMATION:


Vi får friske frø hjem flere gange hver sæson for at undgå at levere dårlige frø. Vi kan ikke påtage os ansvaret for ikke spirende frø, da mange ting kan spille ind her såsom forkert fugtighed/temperatur/håndtering, m.m. Ligeledes kan vi ikke påtage os ansvaret for manglende blomstring for blomsterløg, da jordbundsforhold og naturens dyr kan resultere i ødelæggelse eller fortæring af løgene. Du er dog velkommen til at sende en e-mail, hvis du mener at have modtaget frø med dårlig spireprocent - Husk blot at henvise til frøposens ID. nummer, som står nederst på posen.

 

Ved reklamationer over løg, skal det ske straks, når du modtager varen, da forkert håndtering og opbevaring kan ændre meget på løget efterfølgende. Der skal fremsendes billeddokumentation samtidig.

 

Reklamation over varer ( ikke frø og løg ) er muligt op til 2 år efter købet. Ud fra den givne situation vil du enten få din indbetaling tilbage, få varen ombyttet, få varen repareret eller få afslag i prisen. Det er et krav, at varen ikke er blevet håndteret forkert. Reklamationen skal sendes til info@froebutikken.dk, hvorefter du hurtigt vil modtage videre instrukser. Evt. erstatning ydes til faktureret pris.

 

Udgifterne til returforsendelse af reklamationsgods vil blive overført til din konto, hvis Frøbutikken påtager sig ansvaret for reklamationen.

 

Opstår der uoverensstemmelser, kan du klage således:
En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er især relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse info@froebutikken.dk og forinden skal du selvfølgelig have drøftet sagen med Frøbutikken via e-mail på info@froebutikken.dk


Julegaver købt i november og december byttes helt til påske året efter.

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Fortrydelsesformular

Til Frøbutikken. Billeshavevej 47. 5500 Middelfart. Danmark. Info@froebutikken.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer:

 

 


Varerne er bestilt d._____________ og modtaget d._____________

Navn

Adresse

Tlf. nummer

E-mail

Ordrenummer


Dato_________________

Underskrift____________________________________