Salicornia europaea. Etårig. Højde: 10-30 cm.
Salturt er dejlig at hente ind, når man lige vil give salaten eller smørrebrødet et lille saltholdigt pift. De sprøde stængler har nemlig salt i "årerne". Foruden at bruge den vilde urt i frisk tilstand, kan den også bruges tilberedt i varme retter eller tørret, hvorpå den senere kan bruges som grønt saltdrys. Salturten går også under navnet Kveller. Hvis du spiser f.eks. smørrebrød på et af de bedre spisesteder, kan du være heldig at støde på den smagfulde kveller urt.
Frø sås direkte på voksestedet april - juli. Sådybde: 1 cm. Udtyndes senere til 10 cm afstand. Urten kan fint dyrkes hjemme i haven, men vil du gøre noget ekstra godt for den, så læg lidt tang ud mellem planterne, hvorfra salten langsomt kan frigives.
Kunder der har købt dette produkt har også købt

