Flerårig. Højde: 50-60 cm.
Okseøje, Leucanthemum vulgare er de søde enkle og naive hvide blomster med solgul midte, som vi altid forbinder med gamle dage, hvor mange ting var lidt mere "lige ud ad landevejen". En af de margeritblomster, som alle kender.
Hvid okseøje tiltrækker smukke sommerfugle og lystigt summende bier og er smukke at tage med ind i buketter til vasen enten for sig selv, med andre glade blomster fra blomsterengen eller med mandstro. Blomstringen kan man nyde juni-juli.
Hvordan dyrkes Hvid Okseøje?
Leucanthemum vulgare frø sås direkte på voksestedet marts - maj eller august - september, hvor de dækkes med ½ cm. jord. Frøene spirer ved 15-20 grader efter 2-7 uger. Senere udtyndes til en afstand på 25 cm. Hvid okseøje trives i sol. Har man en besværlig skråning, hvor tingene ikke rigtigt vil gro, er disse blomster et godt valg.
Hjemmehørende.
Kunder der har købt dette produkt har også købt

