Etårig. Højde: 1,3 m.
Kæmpejernurt skal man prøve at have i sin have mindst én gang. Kæmpejernurt, Verbena bonariensis får stive opretstående stilke, hvorpå de violette 6 cm. store blomsterklaser svajer elegant. Og selvom planten bliver høj, holder den sig smukt oprejst og vælter ikke.
Kæmpeverbena blomstrer af som en af de sidste blomster i haven og er pragtfuld i buketter.
Tiltrækker smukke sommerfugle, som er med til at gøre haven endnu mere levende og skøn.
Hvordan dyrkes kæmpejernurt ?
Frø sås inde februar - marts og udplantes i haven fra maj. Frøene skal kun lige netop dækkes. Stil gerne potten med frø i køleskabet en uges tid og derefter ind ved stuetemperatur. Frøene kan også sås direkte på voksestedet oktober - februar, hvor naturen sørger for kuldepåvirkningen af frøene.
Kunder der har købt dette produkt har også købt

