Begonie. Non stop Joy peaches and dreams. Begonia x tuberhybrida. F1. Frø

Begonie. Non stop Joy peaches and dreams. Begonia x tuberhybrida. F1. Frø

39,00 DKK


  • Ca. 10 frø

  • Store, dobbelte blomster i fersken, rosa, creme og vanilje

  • Blomstrer uafbrudt i flere måneder

  • Forspires januar–marts, plantes ud efter frost

  • Trives i skygge, halvskygge og mild sol

  • Knoldene kan gemmes og genplantes næste år


Få langvarig blomstring med smukke pastelfarver – se flere frø til blomster her.

pose
Model/Varenr.: beg1-ID2025-0601
Lagerstatus: På lager

F1. Med denne NON STOP Joy peaches and dreams knoldbeginie kan du roligt sætte forventningerne højt, for den skuffer ikke.


Her på Billeshave lillegård havde jeg selv fornøjelsen ved at se dens uafbrudte blomstring i månedsvis lige ved hoveddøren, hvor jeg havde sat den i en stor flettet kurv. Den ville også have set formidabel ud i ampler. Først da frosten gjorde det af med de pastelfarvede begonie blomster, stoppede festen. Havde jeg forinden lagt knoldene til side, kunne festen have fortsat næste år. Øv hvor kan jeg ærgre mig over det nu.

Blomsterne er dobbelte og ekstra store ( 9 – 11 cm) og i farverne fersken, rosa, creme og vanilje.

Knoldene kan tages op af jorden efter sæsonen og opbevares ved 7-15 grader vinteren over for at blive genplantet næste sæson. Tåler ikke frost. Trives i blid sol, skygge og halvskygge. Undgå at sætte dem et sted, hvor stærk eftermiddagssol kan skade bladene. Begonia kan plantes både i beholder og direkte i jorden og skal blot ikke stå et sted, hvor der er fare for for meget vand.


Begonia frøene forspires inde januar - marts, hvor de bare trykkes mod den fugtige jord uden at blive dækket med jord. For ikke at udtørre jorden, er det godt at sætte låg med huller over, mens frøene spirer. Placer IKKE beholderen med låg i et solrigt vindue, da temperaturen ofte bliver for høj med den bagende sol. Først når frøene er spiret, skal planterne placeres lyst. Når faren for frost er ovre, kan begonierne plantes ud i bed eller krukke eller dyrkes indenfor som stueplante.


Højde: 20-25 cm. Afstand: 25-40 cm.
Begonia x tuberhybrida. Flerårig hvis knoldene graves op og opbevares frostfrit ved 7-15 grader. Pelleterede frø, som letter såningen.

Kunder der har købt dette produkt har også købt

Spar {{product.SalePercentage}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}