Har du først forelsket dig i akelejer, må du bare have flere og flere. Denne akeleje får virkelig flotte blomster i en fantastisk kølig gul farve. Planterne trives i sol og halvskygge og lader du dem gå i frø, vil de frøså sig, så du kan udvide bestanden næste år, og det er jo ikke så ringe. Både sommerfuglene og bierne er glade for planten, og den er nem at passe, for den passer faktisk sig selv. Da akelejerne trives i halvskygge, kan du bruge dem under træer med vandrende skygge som bunddække og her tilføre lidt smukke farver.
Blomstringen kan både du og bestøverne nyde maj - juli.
Akelejefrø forspires indenfor marts-maj, hvor frøene kun trykkes let mod jorden uden at blive dækket. Planterne udplantes i august - september. Planteafstand: 40 cm. Akelejer kan også sås direkte på voksestedet april - juni og august-september. Obs. Frøene kan være op mod 4-7 uger om at spire
Flerårig. Højde: 75 cm. Aquilegia vulgaris.
Kunder der har købt dette produkt har også købt

