Den hjemmehørende plante Djævelsbid kalder himlen ned med sine smukke scabiose lignende blålilla blomster. Men det er ikke det eneste, djævelsbid kalder på. Sommerfugle og alverdens bier elsker den også og sværmer muntert omkring den.

Måske har du set en meget smuk sommerfugl med hvide, gule og røde aftegninger- den kaldes hedepletvinge, og det særlige ved den er, at den sørger for, at dens larveunder overvintrer på djævelsbid. Så har du de smukke blomster i haven, hjælper du også disse sommerfugle med at overleve. Bierne er også glade for djævelsbid, da den tilbyder både pollen og nektar til dem langt ind i efteråret.

Blomsterne åbner sig i toppen først og lader herefter de nederste dele åbenbarer sig også. Blomstringen finder sted i juni til oktober. Netop i de sene måneder er bierne heldige med at kunne hente føde derfra, da mange andre blomster har afsluttet deres fremvisning for sæsonen.

Djævelsbid bliver 40-50 cm høj og, og den er rimelig nem at placere, da den trives både i sol og halvskygge.

Endnu en af de skønne ting ved djævelsbid er, at den kommer igen år efter år, da den er flerårig.

Djævlesbid var tidligere brugt som lægeplante, hvis man var uheldig at have f.eks. øjenbetændelse eller hudproblemer.

Frøene sås direkte på voksestedet i september - november og i marts-april, hvor de dækkes meget let med jord. Området holdes fugtigt, indtil planterne spirer frem. Frøene er kuldekimere og skal også have en kold periode, når de skal spire.

Den sjove historie bag det pudseløjerlige navn djævelsbid lyder sådan: Djævlen blev så hidsig, da jomfru Maria stoppede ham i at lave ondskabsfulde ting med planten, at han bed roden af den. Og det er (vist) ikke engang løgn- du kan selv prøve at trække en plante op og erfare, at den ryger let op, fordi den har en så kort rod, hvor du tydeligt kan se, at djævlen har bidt spidsen af den. 😉
Succisa pratensis.