Flerårig. Højde: 40-60 cm. Silene dioica.
Hvem kunne ikke drømme om en tæt grøn plante, som lukkede ukrudtet ude og bare stod der med sine pink stjerneformede blomster i månedsvis?
Og hvem kunne ikke drømme om at give insektlivet endnu et dejligt spisested?
Her bliver din drøm til virkelighed, for Dagpragtstjernerne er landet her i Frøbutikken og kan være sået i din have allerede i morgen.
Dagpragtstjerne har flere kunder her i denne sommer efterspurgt, og nu er ønsket hørt og opfyldt herfra.
Silene dioica får så mange blomster, at du roligt kan glemme alt om at tælle dem. Gennem flere måneder ( fra maj til september ) springer de pink stjerneformede blomster ud. Klipper du planten ned eller bare fjerner visne blomster, får du et nyt flor. De grønne blade står tæt, så du kan bruge planterne som smuk bunddække. Planterne trives både i sol og halvskygge, så de vil også kunne fungere under træer med vandrende skygge.
Er der flere gode ting at skrive om planten? Det skulle da lige være, at bladene er dejligt bløde.
Hvordan sår man Dagpragtstjerner? Det er ganske nemt, for frøene kan du så året rundt lige der, hvor de skal spire og gro. Drys dem blot ud og dæk dem let med jord og vand. Som andre frø skal der fugtighed til for, at de spirer, så sår du frøene i en varm periode, skal du sørge for at vande. Men ellers er der ikke så mange regler. Silenefrøene kan sås året rundt. Sås de i de kolde måneder, vil de bare ligge og vente på varmen og så begynde at spire der. Så opmærk lige stedet, så du ikke ved en fejl luger dem væk senere. Syn Melandrium rubrum.
Kunder der har købt dette produkt har også købt

