Verbascum nigrum. Flerårig. Højde: 90-100 cm.
Naturens smukke hjemmehørende kongelys med sine tusindvis af gule blomster vil tiltrække mange insekter og drage manges blikke. De gule blomster har hver sit rødviolette øje, og blomsterne åbner sig fra neden og op efter. Klipper du de afblomstrede blomster af, kommer der et nyt flor. Ønsker du endnu flere kongelys i haven, kan du lade de afblomstrede blomster sidde og lade dem kaste deres frø. Vil du begrænse deres omfang, kan du klippe de visne blomster af, inden de kaster frø.
Kongelys er smukke i buketter men holder ikke i ugevis- men så kan du jo bare hente endnu en favnfuld ind. Blomsterne er foruden at være smukke i havens bede og buketter også flotte i flerårige blomsterenge. Skønne frø til vilde blomster.
Sådan sår du frø til Mørk kongelys: Frøene er ikke store, så de skal kun dækkes ganske let. De kan sås direkte på voksestedet marts - maj og juli - september. Kongelysfrø kan også forspires indenfor januar - juli og udplantes i haven udenfor frostperioden. Frøene spirer efter 2-3 uger ved 15-20 grader.
Kunder der har købt dette produkt har også købt

