Med et stykke bobleplast kan du strække sæsonen på terrassen og i drivhuset. Boblefolien kan lægges beskyttende omkring planter enten i et enkelt eller flere lag og vil derved holdes kulden på afstand. Vælger du at svøbe dine krukker ind i bobleplast, kan du evt. dekorere krukken med et stykke hessiansæk bagefter.
Sådan bruger du boblefolie i drivhuset:
Her på Billeshave bruger jeg boblefolie i drivhuset, hvor jeg forspirer mange ting i de tidlige kolde forårsmåneder. Så slipper jeg for en masse plantevirvar indenfor.
Underneden har jeg en kasse med grus, hvori der er lagt varmemåtter. Ovenpå står spirebakker fyldt med potter med fremspirende frø. For at al varmen ikke bare skal suse til himmels, lægger jeg et stykke boblefolie henover. Lyset kan så stadig trænge igennem, men varmen holdes inde. Når solen senere begynder at bage, kan der dannes kondens på undersiden af plastfolien, så her er det vigtigt at komme ud og løfte på den kuldebeskyttende folie med jævne mellemrum.
Materiale: polyethylen. Mål: 0,5 x 3 meter.
Boblefolien kan bruges i flere år, når den pakkes væk efter brug.
Kunder der har købt dette produkt har også købt