Her vil jeg lære dig, hvordan jeg dyrker mine Agurker. Jeg har min egen stil. Det er ikke sikkert, at den er rigtig og efter bøgerne, men den virker for mig. Måske virker den også for dig. Det vigtigste er i hvert tilfælde at få slået fast, at andres fiaskoer ikke behøver forfølge hverken dig eller mig. Vi har sikkert et andet temperament, en anden slags jord, et andet klima og en anden opfattelse af, hvordan tingene kan gøres. Så prøv selv tingene af. Gerne mere end én gang, selvom de ikke lykkes i første omgang. Det er sådan, vi bliver rigtig gode.
Når drivhuset er allerflottest og allerfrodigst, er det de første 3-4 uger efter, at Agurkerne er sat ud. De kæmpe store blade på lange ranker fylder hurtigt hele udsigten og indsigten, og alt er grønt og skønt. Senere på sæsonen krakelerer billedet en del. Her bliver bladene oftest matte, gullige eller grålige, men da der stadig kan høstes fine agurker, får planterne lov at stå. Og en dag synes man, at høsten nu er så lille, at den ikke længere opvejer det afmattede ”look” i drivhuset, og alle agurker ryger ud. Nu kommer de på møddingen.
Der findes både agurker til drivhus og agurker til friland. Altså agurker dyrket på den bare jord i det fri uden beskyttende glashus omkring.
Hvor jeg bor, er der størst succes med de agurker, som dyrkes i drivhuset. Så her dyrker jeg mest drivhusagurker.
Jeg kan bedst lide de ”almindelige” grønne salatagurker men synes også, at det er spændende at afprøve nye og anderledes sorter. Så skærpes ens sanser nemlig, og man lader alle smagsløgene danse Fandango i stedet for blot at sygne hen på de sædvanlige smagspaneler.
Såning af agurker.
Jeg sår selvfølgelig selv mine planter fra frø. Så er der også mange flere slags at vælge imellem. Såningen foregår sådan her:
I april/maj sår jeg i små potter med så-og-prikle jord ét agurkefrø i hver. Frøet stoppes en cm. ned, og potterne med jord og frø sættes i en spirebakke eller skål med vand. Her hældes der vand i engang imellem, hvorefter jorden selv kan suge, hvad den behøver. Man skal selvfølgelig huske at hælde overflødig vand fra – altså det vand, som jorden ikke har kunnet opsuge fra spirebakken efter en halv times tid. Ellers bliver der alt for fugtigt, og frøene kan rådne. Jeg dækker aldrig mine spirepotter med plast eller låg, fordi temperaturen og fugtigheden så kan være rigtig vanskelig at styre.
Agurkefrø vil gerne have en god varme at spire i, så for at opnå en temperatur på ca. 23-30 gr., står mine spirebakker enten på et gulv med varme eller ovenpå en radiator. I drivhuset er der også fine muligheder for at fremspire agurkeplanter.
Udplantning af agurker.
Efter 1-2 uger +/- begynder frøene at spire. Og allerede efter en måneds tid er Agurkerne klar til at blive udplantet i drivhuset. En gammel tommelfingerregel siger: På grundlovsdagen ( 5. juni ), hvor temperaturen efterhånden er ved at være acceptabel til agurker. Jeg plejer at være utålmodig, så de sidste mange år, er agurkerne røget ud i drivhuset midt i maj. I kolde perioder har jeg tændt nogle stearinlys i drivhuset om aftenen og ladet dem brænde natten med. Det hæver temperaturen, og så ser det noget så hyggeligt ud.
Fra udplantningsdagen og indtil høst går der igen 40-50 dage.
Hvad skal du bruge den viden til, spørger du nok. Jo har du som mig i mange år rejst på ferie, lige når agurkehøsten gik i gang, så lærer du, at man kan beregne såtidspunktet, så det kommer til at passe bedre med ferie og høst. Ofte kan du endda nå to hold, hvor de sidste frø sås Skt. Hans aften.
Ved udplantningen skal man blot sørge for 2 enkle ting. Så enkle, at nogle hurtigt glemmer i hvert tilfælde den ene: Agurken skal bindes op, og rodhalsen skal være over jordniveau.
Agurker kan klare meget varme og sol, så de placeres altid på det mest solrige sted i drivhuset. Så kan de stå og tage hele solskraldet og virke skyggende for tomaterne bagved.
Min svigerfar havde ellers et år fået fat på noget kalk til drivhuset. Der var mere, end han selv kunne bruge, så alle i miles omkreds med drivhus fil svunget kalkkosten, og havde han fået lov, havde de sydvendte vinduer på huset nok også fået en omgang. Intet skulle helst gå til spilde.
Lov til vindueskalkningen fik han imidlertid ikke, og mine drivhuse fik han også kun lov at kalke dette ene år. Høsten viste sig nemlig at blive langt mindre end normalt. Så det er ikke et must i alle haver at kalke drivhuse eller rode med skyggenet.
Et must er derimod at give planterne gødning. Agurkeplanterne er grådige væsner, og hvad du giver, får du dobbelt tilbage.
Agurker er enårige klatreplanter, som skyder af sted i raketfart. Deres stængler er imidlertid så bøjelige og fleksible, at de ikke kan holde sig selv oprejst uden hjælp. Man kan købe nogle temmelig dyre spiraler, som de kan gro op ad, eller man kan binde en snor fra loftet og ned til agurken på et nedre sted, hvor snoren fæstnes; men ikke for stramt, da agurken med tiden vokser sig både højere og tykkere. Når agurken bliver længere snor man den forsigtigt rundt om snoren i retningen modsat uret.
Agurkerne vil også selv hjælpe til i klatreprocessen. Deres lange slyngtråde griber fat i hvad som helst og klammeriet begynder.
Da agurker er sarte, hvad angår for fugtigt miljø omkring rodhalsen, er det godt at sørge for lidt mere tørt miljø her. Jeg plejer at grave urtepotten med Agurk halvt ned, så øverste halvdel ligger over jordniveau. Det virker fint, og der er aldrig Agurker, som får rodhalsråd. Man kan også nøjes med at skære bunden af urtepotten, hvor Agurken står i, og så plante den i jorden. Så forstyrres rødderne ikke så meget, og man har urtepottens plastring som beskyttende barriere, når der vandes. Andre igen graver et mindre plastrør eller en oversavet sodavandsflaske ned ved siden af agurkens stængel. Så kan vandingen foregå heri igen uden at tilpjaske rodhalsen.
Vejledning i beskæring af agurker
Så langt så godt. De vakre agurker har nu fået deres bolig i en god jord med masser af næringsstoffer, så de gror ufortrødent videre. På et tidspunkt begynder du måske at undre sig over, hvorvidt den vil overtage hele drivhuset. Lulle det lille glashus ind i bølgende ranker, som end ikke den tapreste ridder kan trænge igennem. Er du nået her til, har du vist glemt noget: Beskæringen.
Og lad nu være med at hoppe fra, fordi dette emne i bund og grund ER kedeligt. Læs de få linjer én gang for alle og vær klogere for livet. Det er da en lille indsats.
Der er mange forskellige måder at beskære agurker på. Nogle kræver næsten en studentereksamen i matematik på højeste niveau for at forstå – den metode lader vi bare ligge. Det vil ende galt, når vi midt imellem lianerne ikke kan finde løsningen på ligningen. Tag i stedet en af de metoder, som er til at forstå. Her får du 2 metoder:
1. Klip topskuddet af, når det når toppen af drivhuset. Klip alle sideranker af lige efter blad nummer 3 eller 4. Måske sidder der lige en enkelt agurk, som du ikke nænner at klippe af, og så må det 4. blad også med. Men aldrig det 5. Nemt, ikke ? Det er den metode, som jeg bruger. Måske synes du bedre om næste metode – så bruger du bare den.
2. På de nederste sideskud klippes ranken af efter 1. blad. På næst nederste sideskud klippes ranken over efter 2. blad. På tredje nederste sideskud klippes ranken over efter 3. blad. Resten af vejen op klippes sideskudene af efter 4. blad.
3.
Om man vil fjerne de agurker, som kommer helt inde på hovedstammen, er en temperamentssag. De bruger rigtig meget af plantens energi, så den ikke kan producere så mange agurker, som du havde drømt om. Til gengæld får man tidligere agurker ved at lade dem sidde.
Beskæringen handler ikke kun om at få planterne til at se godt ud. Det handler også om at skabe luftrum omkring dem. Så er der langt større chance for at sygdomme og skadedyr enten holder sig væk eller begrænses.
Men er uheldet alligevel ude, så lad os kigge på nogle af agurkernes bedst kendte skavanker og snyltere.
Sygdom i agurker
Nogle gange får man også besøg af spindemider. Disse rører ikke agurkerne men suger saften ud af bladene, så disse visner. På planteskolen eller hos www.nyttedyr.dk kan man købe rovmider, som klarer banditterne. Rovmiderne ankommer i et lille rør sammen med noget granulat. Røret rystes, og granulatet med rovmider drysses ud forskellige steder på de angrebne planter. Rovmiderne går nu i gang med at æde spindemiderne. Og så sluttede den fest. Måske starter den op igen senere, men så kender man vejen frem.
Desværre er nyttedyr lidt pebrede i prisen, så man kan jo ligeså godt forsøge at forvirre skadedyrene fra start og måske der igennem undgå dem.
Nogle af de lugte, som spindemider forvirres af er duften fra Kamille, Tagetes, Basilikum og Koriander.
En onkel i familien havde været plaget af spindemider i flere år, og fik nogle korianderfrø til drivhuset. Disse blev sået, og da sommeren var slut kunne han forbløffende tilslutte sig koret, som sang, at spindemider ikke kan fordrage koriander. De havde holdt sig væk.
Selv har jeg smukke kamilleblomster hele vejen op foran agurkeplanterne. Det er nu mest for syns skyld. Men den dejlige æbleduft, som slår os i møde fra drivhuset er nu heller ikke at kimse af.
Mellus er en anden ubuden gæst, som jeg ( 7-9-13 ) aldrig har haft besøg af. Også disse dyr suger saft fra bladene og udskiller fedtet honningdug. Snyltehvepse indkøbes og sættes ind i kampen eller der indledes en smuk krig med blomsterkarse i bunden af drivhuset.
Hvis der kommer små gule agurker på planten, som bare tørrer ind eller skvatter af, så er det fru moder agurk, som selv sørger for aborten. Hun har fået lavet for mange børn og kan nu ikke brødføde dem. Hun ved, at du og jeg har svært ved at fjerne dem, så derfor tager hun selv affære. Udstøder afkommet, som alligevel ikke havde en chance. Så har hun kræfter til at brødføde de tilbageblevne.
Man risikerer også at blive mødt af en agurkeplante med bladene hængende ned langs siden. Det er et sørgeligt syn, som der straks skal tages vare på. De hængende blade skyldes manglende vand. Men hvad nu, hvis Agurken har masser af vand at suge op, og dette ikke er problemet? Så skyldes problemet nok, at agurken har fået serveret en skøn drink men med et knækket sugerør.
Er der rodhalsråd, kan agurken ikke opsuge den væske, som den behøver. Solen tager ikke hensyn til dette og fortsætter blot sin udtørring med brændende hed entusiasme.
Af og til kan man være heldig at redde agurken ved at løsne den fra dens opbinding, trække den ned mod jorden, hvor stænglen rulles sammen i sneglefacon. Bladene på det stykke stængel, som nu ligger på jorden, fjernes, og der lægges jord henover ”sneglen”. Hvis heldet tilsmiler én, vil stænglen slå rødder, og Agurken vil få et nyt liv, hvor dens ejer klog af skade aldrig mere vander direkte på rodhalsen.
Bedste opbevaring af agurker
Agurker opbevares efter høst bedst i et køligt rum. Jeg plejer at skylle dem og lægge dem våde i en plasticpose. Så bliver de dejligt sprøde.
Ligesom bananer bør Agurker ikke holde til i samme frugt/grøntsagsskål som æbler, tomat, rød peber og kiwi, da deres udskillelse af Ethylen forringer holdbarheden.
Flere tips til agurker
Vælger du så dine Agurker selv, skal du ikke være ked af, at der er for mange frø i posen til dit eller drivhusets behov. Agurkefrø beholder nemlig spireevnen 6-10 år, hvis de opbevares tørt, køligt og mørkt.
Er Agurkeplanterne blevet for lange og ranglede, når de skal til at plantes ud, kan den underste del bare forsigtigt snoes rundt nede i potten og dækkes med jord. Der dannes nye rødder, og en kraftigere plante er opstået.
Spar ikke på pladsen, når agurkerne udplantes. Der skal være min. ½ meter mellem hver. 3 agurker i en plantesæk er ren aflivning.
I juli og august måned kan du roligt lade vinduerne stå åbne døgnet rundt i drivhuset for at få luftfugtigheden på et acceptabelt niveau.
Agurker består af 96 % vand og er derfor gode emner, når der skal tabes nogle kilo.
Når agurken når toppen i drivhuset, kan du klippe toppen af og plante den i fugtig muld. Her vil den danne nye rødder, og du har en gratis agurkeplante.
Pluk i tide. Hellere plukke en agurk, som er lidt for lille end en, som er for stor. Planten danner bare nye agurker, når der høstes fra den.
