Frø til etårige blomster

Kender du forskel på hardy annuals og half hardy annuals, når vi snakker sommerblomster? Lær om de halvt hårdføre og de hårdføre sommerblomster her nederst → → →


Spar {{product.SalePercentage}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

Frø til etårige blomster

Etårige blomster, er blomster, som kun bliver et år. De vokser altså ikke bare videre året efter fra samme plante men kan vokse videre fra de frø, de har dannet, inden de visnede helt. Deres mål i livet er at blomstre og så sætte frø, så de derved ikke uddør. For mange etårige gælder der det, at lader du planten blomstre og bare visne ind på planten, så dannes der frø, og mere får du så ikke for den 25 øre. Klipper du derimod buketter og altså forhindrer blomsten i at sætte frø, vil den danne nye blomster, for sætte frø det vil den altså. Ved at klippe enten et stykke nede på stilken eller blot klippe blomsterhovedet af ( på engelsk deadheade ) opnår du en lang blomstring.

Sådan sår du frø til etårige sommerblomster

Der skelnes mellem de halvt hårdføre sommerblomster og de hårdføre sommerblomster. Frøene sås på forskellige måder:

Half hardy annuals

De halvt hårdføre blomster ( half hardy annuals ) skal have et skub for at du kan nå at få mest muligt ud af dem. De er lidt længere tid om at udvikle sig fra frø til blomst, så hvis du skal vente med at så frøene direkte i jorden udenfor, når det er varmt nok, begynder de at blomstre for sent til, at du kan få fuld glæde af dem, inden sæsonen slutter. Her kan du tyvstarte ved at så frøene indenfor i god varme, så planterne er klar til at blive plantet ud i haven, når temperaturen er varm nok.

Hardy annuals

De hårdføre etårige blomster ( på engelsk hardy annuals ) kan derimod bedre klare strabadserne, så disse etårige blomsterfrø kan du så direkte på voksestedet og alligevel opleve en fin blomstring. Nogle af frøene er endda så hårdføre, at du kan så dem på voksestedet i det tidlige efterår og så opleve, at de klarer vinteren, hvis den ikke bliver for streng for så at blomstre tidligt på året næste sæson. De hårdføre sommerblomster kan du så direkte på voksestedet lidt tidligere end de halvt hårdføre sommerblomster.

Kan man regne med såvejledningen?

For både de hårdføre blomster og for de halvt hårdføre blomster gælder det, at såvejledninger på frøposer, i bøger og på nettet altid er vejledende, da klimaet kan vende på en tallerken og te sig fra en helt anden side end forventet. Nogle gange tager man en chance, og det går godt, og man har super tidlige ærteblomster f.eks. Andre gange blev det alligevel for vådt og koldt til at frøene og småplanterne kunne overleve.