Nyhed
Spirekasse med låg og elektrisk undervarme.

Spirekasse med låg og elektrisk undervarme.

269,00 DKK

Model/Varenr.: spi3
Lagerstatus:
stk.

Når du først har fået sådan en spirekasse i hus, ønsker du dig bare én til... og én til, for ih hvor er de altså gode.

Forneden er der indlagt varme, så jordtemperaturen øges 6-8 grader. Det er lige noget, f.eks. chili og peberfrø elsker at få, når de skal spire. Stiklinger kommer også hurtigt i god form med lune fødder.

I næste etage har du beholderen til at så i. Her er drænhuller, så overskydende vand kan løbe fra. Her kan du så én slags frø eller mange forskellige slags.

Øverst er der et gennemsigtigt tag med god udluftning. Taget holder på fugtigheden og på varmen. Du skal ikke sætte spirekassen med låg i en vindueskarm, hvor solen står direkte ind, da temperaturen bliver ukontrollerbar inde i det lille minidrivhus. Men når frøene er spiret, kan du fint tage låget af og sætte planterne i det solfyldte vindue, mens du fjerner varmen under dem, så de får meget lys og lidt mindre varme. For meget varme og for lidt lys giver nemlig ranglede planter.

Spirekassen er billig i energiforbrug, da den kun bruger 10 watt. Den måler 38,5x24x20 cm og passer ind i de fleste vindueskarme. Spirekassen er udført i kraftig plast, som gør, at du kan bruge den igen og igen.

Du bliver glad for den!

Kunder der har købt dette produkt har også købt

Spar {{product.SalePercentage}}%
{{product.Title}}