Citrus duftende blade og stængler til brug i asiatisk mad samt the.
Beskrivelse: Flerårig, hvis den ikke udsættes for frost. Citrongræs danner fine græstuer, hvor bladene kan bruges i the. Sidst på sommeren høstes citrongræs, og de lyse stængler kan nu give lige præcis den delikate smag, vi ofte oplever i det asiatiske køkken og selv har så svært ved at efterligne. Citrongræs kan af og til købes i tørret tilstand i supermarkedet, men det tåler ingen sammenligning med den friske citrongræs her.
Hvordan dyrkes citrongræs ?
Citrongræs frø sås inde marts-april og udplantes i drivhus eller på varm beskyttet plads i haven fra maj. Frøene skal ikke sås for dybt. Planteafstand: 10 cm.